Hej Uffe,
Det er en ret interessant fortælling om mennesker på kanten af samfundet, du har fået skrevet.
Og jeg synes, du er en god fortæller!
Dog kan jeg anbefale, at du skriver dialogen i adskilte linjer frem for at flette den ind i teksten. For overskuelighedens skyld.

Vh. Dmitri.

En interessant lille historie.
Jeg synes, fortællestilen er fængende og der er et godt flow i den.
Men jeg kunne ikke undgå at tænke: Hvor realistisk er det lige at have fuldkommen menneskelignende robotter i 2021?
Det kunne være, hvis historien foregik i en alternativ virkelighed. Men det lægges der ikke rigtig op til.
Tak for læseoplevelsen :)

Vh. Dmitri.

Det er et godt stykke selvrefleksion, synes jeg. Filosofisk uden lommefilosofi.
Og det er jo rigtigt, at tvivl og ubeslutsomhed alt for ofte holder os fanget - i fortiden, uvaner, dårlige forhold, komfortzonen... you name it!
Tak for læsningen :)

Vh. Dmitri.

Det er et vigtigt og relevant emne, du tager op her.
Der er så mange mennesker, som på overfladen ser ud til at have et godt liv. De gør sig måske endda stor umage for at opretholde dette "glansbillede" hos deres omgivelser. Men i virkeligheden er de ensomme og ulykkelige. Men de skammer sig over at indrømme det over for andre. At de ikke lever op til et eller andet ideal, får dem til at føle sig mindre værd. Så de bygger en "skal" rundt om sig selv, ligesom Andreas i din historie, for at beskytte sig mod andres misbilligelse. Men "skallen" holder dem blot fast i deres ensomhed og mistrivsel.
Det er godt at se, at Andreas i det mindste gør et forsøg på at bryde ud af sin "skal". Forhåbentlig kan det inspirere andre til at gøre det samme :)

Mvh. Dmitri.

Tja, når nu der findes nullermænd, må der jo også nødvendigvis findes nullerkoner og nullerbørn. Det er ren logik og sund fornuft! Specielt for dem, der udgør målgruppen :)
Jeg synes, det er rigtig godt skrevet, med fantasi og et glimt i øjet. Jeg tror, børn nemt ville kunne leve sig ind i denne fine, lille fantasiverden.
Michelle bemærkede, at fortællestilen minder hende lidt om H. C. Andersen. Jeg synes også, han havde en håndfuld eventyr, som ligner rent stilmæssigt. Altså, hvor fortællingen bare flyder dovent og adstadigt mens "billedet" stille or roligt fyldes ud.
Jeg må indrømme, at mens jeg læste teksten, tænkte jeg: Hvornår kommer der nogen handling, som vil drive historien videre?
Men da jeg læste den færdig, gik det op for mig, at det bare ikke er den type fortælling :D
Tak for læsningen!

Mvh. Dmitri.

Hej,
Det er nogle rigtig gode personskildringer!
Det var en fornøjelse at læse :)

Mvh. Dmitri.

Hej Niels,
Du skriver: "Mennesket er i sin kerne et produktivt ærligt og kærligt væsen".
Nogle vil sikkert bestride dette synspunkt.
Personligt, synes jeg, at mennesket er et sammensat væsen. Alle mennesker har lyse og mørke sider. Alle har anlæg for både godhed og ondskab. Og hvad der kommer kraftigst til udtryk, er ofte er resultat af forhold og omstændigheder, som er noget nær umulige at gennemskue.